![[tattoo artist arbejder på sleeve tatovering fokuseret og kvalitetsbevidst i Aarhus dagssession]](https://jotaktattoo.dk/wp-content/uploads/2025/08/DSC02443_1-scaled.jpg)
Man tænker ofte, at det hovedagligt afhænger af størrelsen på motivet. Der er dog adskillige faktorer som spiller ind, når vi giver et anslag på mængden af den nødvendige arbejdstid.
To af de vigtigste faktorer er tatoveringens stilart og placering på kroppen. Begge dele har stor betydning for, hvor meget tid vi skal bruge.
For eksempel kan en meget detaljeret, mikrorealistisk tatovering på 10x10 cm placeret på ribbenene tage længere tid end en 30 cm tatovering udført i fineline op ad armen.
Hos Jo Tak Tattoo i Aarhus får du altid en ærlig, professionel vurdering af tidsforbrug og pris.
Vi stræber efter at levere det absolut bedste resultat – for vi ved, at en tatovering er en stor tillidserklæring. Den tillid tager vi seriøst, og går derfor aldrig på kompromis med kvaliteten.
Vores tatoveringspriser starter fra 500 kr.
Den endelige pris afhænger af flere faktorer, herunder størrelse, placering på kroppen, design-tid, detaljegrad i motivet og generelt hvor meget arbejdstid det vil kræve .
Hvis du ønsker et større projekt, anbefaler vi at booke en dagsession. Prisen for en dagsession er enten 2.500 kr. eller 5.000 kr., afhængigt af hvilken artist du vælger.
Hos Jo Tak Tattoo i Aarhus giver vi altid en ærlig vurdering af pris baseret på de ovenstående punkter, så du får fuldt økonomisk overblik, inden vi går i gang.
Når du booker en dagsession, betyder det, at du køber 7 timer hos den valgte tatovør.
Vi afsætter en hel dag i shoppen – fra åbning til luk – hvor du får det aftalte motiv tatoveret.
En dagsession handler ikke kun om selve tatoveringen. Der går også tid med at gennemgå planen, finde den helt rigtige placering og holde de nødvendige pauser undervejs.
Denne type booking er perfekt til projekter, hvor man ønsker noget ekstra fordybelse og personliggørelse af sin tatovering, uanset om det gælder et sleeve, et større motiv eller flere patchwork tatoveringer.
En patchwork-tatovering er en stil, hvor flere mindre motiver placeres ved siden af hinanden – altså uden at blive koblet sammen af baggrund eller skygger. Resultatet minder om et "patchwork-tæppe", hvor hver tatovering står tydeligt frem og giver et personligt og unikt udtryk.
Hos Jo Tak Tattoo i Aarhus laver vi patchwork-tatoveringer i mange forskellige stilarter – lige fra fineline og old school til realistiske motiver. Det er en fleksibel løsning, hvor du kan bygge videre på dit udtryk over tid, uanset om du ønsker enkelte små tatoveringer eller en hel sleeve sammensat af forskellige designs.
Hvis du vil læse mere om patchwork, kan du følge dette link.
Vi anbefaler altid, at du kontakter os på forhånd for at sikre, at der er ledig tid til at få lavet din ønskede tatovering. Du kan nemt komme i kontakt med os via Facebook, Instagram, e-mail eller telefon – alle oplysninger finder du her på vores hjemmeside.
Indimellem holder vi også walk-in dage, hvor en tatovør sidder klar i shoppen, så du har mulighed for at få en spontan tatovering i Aarhus. Vi annoncerer typisk walk-in på vores sociale medier, men du kan også holde øje med vores skiltning ude på gågaden.
Et reservationsgebyr er helt almindeligt i tattoo-branchen og har flere vigtige formål, når du booker en tid hos os.
For det første viser gebyret, at du er seriøs omkring din tatovering, og det giver tatovøren sikkerhed for, at tiden er reserveret til dig. Samtidig bruger tatovøren ofte mange timer på at forberede og designe den perfekte tatovering, og her fungerer gebyret som en form for forsikring for artisten.
Derudover kan en aflysning i sidste øjeblik skabe store huller i kalenderen. Her er reservationsgebyret en kompensation for den tabte tid og indtægt, som ellers ikke kan indhentes samme dag.
Reservationsgebyret udgør som udgangspunkt 50 % af det aftalte beløb.
Politikken vedrørende refundering af reservationsgebyret er, at man får hele beløbet tilbagebetalt, hvis man aflyser sin booking senest 48 timer inden bookingens begyndelse.
Som udgangspunkt mister man sit reservationsgebyr, hvis man aflyser sin tatoveringsbooking med kort varsel – dvs. inden for 48 timer før den planlagte session.
Vi er dog meget fleksible og hjælper dig gerne med at finde en ny dato, så du ikke mister dit indbetalte gebyr. I stedet bliver beløbet blot overført som en forudbetaling til din næste tatoveringstid hos os.
Hos Jo Tak Tattoo i Aarhus laver vi som udgangspunkt ikke cover-up tatoveringer.
Grunden er simpel: der findes specialiserede cover-up artister, som har langt bedre forudsætninger for at skabe det ønskede resultat. Vores mål er altid at levere det bedste og mest holdbare tatoveringsarbejde, og derfor siger vi hellere nej til et projekt, hvis vi vurderer, at vi ikke kan give dig det optimale resultat.
Du er dog altid velkommen til at kontakte os for sparring. Hvis vi ikke selv kan hjælpe, kan vi ofte give et kvalificeret forslag til en tatovør eller tattooshop, som har de rette kompetencer inden for cover-up tatoveringer.
Det er ikke muligt for os at kopiere en tatovering 1:1, da hver tatovering altid vil bære det personlige udtryk, som tatovøren tilfører. Hos Jo Tak Tattoo i Aarhus ønsker vi at skabe unikke designs, der passer præcis til dig – både i forhold til stil, størrelse og placering.
Vores dygtige artister kan dog sagtens bruge et referencefoto som inspiration, så vi sammen kan udvikle et design, der rammer den stemning og det udtryk, du ønsker.
På den måde får du en tatovering, der er personlig, original og skræddersyet til netop dig.
Vi lægger stor vægt på samarbejdet i designprocessen. Det gør at du både får glæde af din egen idé og tatovørens professionelle erfaring. Det giver dig det bedste resultat – en tatovering du kan være stolt af resten af livet.
Ja, det er bestemt muligt – især når det gælder sleeves og større tatoveringsprojekter, som er et af vores specialer hos Jo Tak Tattoo i Aarhus.
Når det kommer til pris og betaling i forbindelse med designprocessen, opkræver vi altid et reservationsgebyr, inden arbejdet påbegyndes. Det sikrer at du som kunde er seriøs omkring projektet. Det sikrer også at tatovøren ikke bruger mange timer på forarbejde uden garanti for, at tatoveringen bliver til noget.
Reservationsgebyret udgør som udgangspunkt 50 % af det aftalte beløb.
Hvis der opstår situationer, hvor gebyret skal tilbagebetales – f.eks. ved uenighed eller fortrydelse af tatoveringen – gælder de samme principper, som beskrevet under “Er reservationsgebyret refunderbart?”.
Dette er et spørgsmål, vi ofte får – og med god grund! Mange får lysten til en tatovering, uden at have besluttet sig for et specifikt motiv.
Vi anbefaler vi først og fremmest, at du mærker efter: Hvor på kroppen ønsker du tatoveringen? Hvilken stilart tiltaler dig mest? Og hvor stor skal tatoveringen være? Disse spørgsmål kan hjælpe med at skabe en klarere retning.
Ofte kan inspiration findes i din egen historie – måske din mors yndlingsblomst, en favorit-superhelt eller en tegnefilm fra barndommen, der stadig betyder noget for dig. Sådanne personlige elementer gør motivet unikt og særligt for dig.
Derudover er internettet et fantastisk sted at finde tattoo inspiration. Både billedgallerier, sociale medier og tattoo-artisters porteføljer kan åbne op for nye idéer. Vores artister står altid klar til at sparre med dig og omsætte dine tanker til et originalt design, der matcher både stil og personlighed
Ja, vi har åbent både lørdag og søndag fra kl. 11 til kl. 18.
Ja. Det er muligt at booke en tid på langt de fleste helligdage. Der er selvfølgelig få undtagelser.
Som med alle former for kropskunst og kosmetiske behandlinger, kan der være visse risici forbundet med at få en tatovering. Det vigtigste er dog, at disse risici minimeres markant, hvis du vælger en professionel tatovør i Aarhus med fokus på hygiejne og sikkerhed.
De mest almindelige risici er mindre hudirritationer, rødme eller hævelse i området kort efter tatoveringen. Hos Jo Tak Tattoo følger vi strenge hygiejnestandarder og bruger udelukkende sterile nåle og udstyr, så risikoen for infektion holdes på et absolut minimum. Vi rådgiver dig desuden grundigt i korrekt efterbehandling, så din tatovering får de bedste helingsbetingelser.
Det er vigtigt at understrege, at allergiske reaktioner på tatoveringsfarver kan forekomme, men dette er meget sjældent. Ved tvivl eller bekymringer hjælper vi dig gerne med professionel vejledning.
Hos Jo Tak Tattoo i Aarhus går vi aldrig på kompromis med sikkerhed, kvalitet og kundens tryghed. Derfor kan du roligt sætte dig i stolen og se frem til et resultat, du kan være stolt af resten af livet.
Det korte og korrekte svar er: ja.
Hvis du vælger at blive tatoveret, må du acceptere den ubehag eller smerte, som følger med processen. Der er dog stor forskel på, hvor meget det gør ondt, afhængigt af placeringen på kroppen. Vores erfaring er, at områder man typisk er ekstra kilden/følsom medfører en større mængde smerte. Det kan for eksempel være ribben, siden af maven, armhulen eller under foden.
Det fantastiske ved tatoveringer er, at smerten kun er midlertidig, mens resultatet varer livet ud. Når sessionen er overstået, kan du nyde din flotte og personlige kropsudsmykning til fulde.
Når man bliver tatoveret, arbejder kroppen på højtryk. Man sveder, spænder i musklerne, og kroppen bruger ekstra ressourcer for at håndtere smerten. Dertil kommer den mentale udfordring i at ignorere de naturlige alarmreaktioner, som kroppen sender grundet smerten.
For at sikre, at din session forløber så behageligt som muligt, anbefaler vi hos Jo Tak Tattoo i Aarhus, at du møder op både fysisk og psykisk veludhvilet. Her er nogle gode råd:
- Få en god nattesøvn: Hvis din krop er udhvilet, giver det de bedste mentale forudsætninger for at klare sessionen.
- Spis et solidt måltid inden sessionen: Maks én time før. Tag også gerne snacks med, fx en chokoladebar eller en sodavand, som hurtigt kan give dig energi undervejs.
- Pas på huden i området: Undgå solskoldning, overdreven solariebrug eller hudafskrabninger på det sted, der skal tatoveres.
- Undgå alkohol: Hold dig fra alkohol mindst 48 timer inden din tatovering. Alkohol kan tynde blodet, hvilket kan gøre arbejdet sværere for tatovøren og potentielt skabe komplikationer afhængigt af hudtype.
Ved at følge disse råd får du de bedste forudsætninger for en behagelig session og et smukt resultat, uanset om du får en lille tatovering eller et større projekt hos vores tatovører.
Når du får en ny tatovering, kan det nogle gange være nødvendigt med en genoptegning. Dette kan tidligst ske én måned efter din session.
En genoptegning betyder, at tatovøren går over tatoveringen igen for at rette streger, skygger eller områder, hvor farven har brug for et ekstra lag.
Der kan være flere årsager til, at en tatovering falmer lidt, herunder hudtypens evne til at optage blæk eller mindre fejl i efterbehandlingen.
Hos Jo Tak Tattoo i Aarhus er genoptegning altid inkluderet i prisen for de tatoveringer, vi har lavet – gældende op til 3 måneder efter din session. På den måde sikrer vi, at du får det bedste og mest holdbare resultat.
©2024 All Rights Reserved.